Henter indhold
Nedenfor kan du læse de nogle af de reaktioner, vi har modtaget på aflysningen af fagmesserne, FoodTech og DiaLabXpo
"Vi kommer til at savne netværket på FoodTech. Vi har meget korrespondance med kunderne i løbet af året, men rent faktisk ses vi kun personligt denne ene gang om året. Lige nu er det som om, at bilen er gået i stå lige før målstregen, og man må køre i pit."
- Bettina Melchior Rasmussen, Sales Assistant, North Europe - Global Sales
"Vi havde virkelig glædet os til messen og havde set frem til det personlige møde med såvel nye som gamle kunder. Jeg skulle også i samarbejde med EHEDG Nordic have gennemført konferencen overfor kunderne på FoodTech, men ser nu meget frem til at gøre det på næste FoodTech-messe."
- Allan Friis, Specialist team koordinator
"Aflysningen af FoodTech rammer os hårdt, men vi har fuld forståelse for beslutningen. Vi har et slogan, som siger: 'We are best live'! Vi glæder os derfor, til at vi igen kan gennemføre messer i Danmark. Messer er fantastiske til at vedligeholde netværk, diskutere løsninger, fremvise teknologi og ikke mindst øge salget på."
- Jørn Poulsen, Administrerende direktør
”Hos Alfa Laval har vi set meget frem til at hilse på vores nuværende såvel som potentielle kunder, og er naturligvis ked af, at det ikke kan lade sig gøre i år. Vi ser frem til 2022, hvor vi kan deltage på næste FoodTech messe under forhåbentlig mere normale forhold.”
- Adina Usiewicz, Marketing Communication Manager
"Limitech er særdeles kede af aflysningen af FoodTech 2020, da vi her har muligheden for at vise vores nyeste produkter og features frem og ikke mindst mødes med kunder og interessenter personligt. Limitech vil intensivere vores virtuelle verden og håber på alles forståelse og imødekommende adfærd omkring dette. FoodTech er en fantastisk platform og Limitech har altid haft stor succes ved deltagelse på messen.
Vi håber inderligt, at MCH og FoodTech set uppet bliver supporteret i disse svære tider, da vi kan forestille os, hvor ondt dette gør på hele organisationen og set uppet. Limitech håber alle vil komme sikkert og godt igennem Corona/Covid og 2020."
- Ib Neustrup Simonsen, Limitech
"Trods stor forståelse for beslutningen om at aflyse FoodTech grundet Covid-19, er vi hos Novadan selvfølgelig rigtig ærgerlige, da vi havde set frem til mødet med vores kunder og øvrige kontakter på messen. Det plejer altid at være nogle gode dage på FoodTech, hvor vi drøfter nye tiltag og løsninger med besøgende fra fødevareindustrien. Vi krydser fingre for, at denne svære tid snart er overstået, og vi glæder os i stedet til næste FoodTech, hvor vi selvfølgelig igen er klar!"
- Annette Høy, Marketing Manager