Hvad betyder diagnostik?
Diagnostik er alle de metoder, sundhedsvæsenet bruger til at finde ud af, hvad der er galt – eller for at udelukke, at noget er galt. Det spænder fra lægens samtale og undersøgelse til blodprøver, vævsprøver, scanninger og genetiske analyser.
En stor del af diagnostikken foregår i laboratorier, hvor prøver fra patienter analyseres. Man taler ofte om in vitro-diagnostik (IVD) – undersøgelser af prøver uden for kroppen, fx blod, urin, spyt eller væv. Billeddiagnostik som røntgen, CT, MR og ultralyd undersøger derimod kroppen direkte.
De vigtigste typer af laboratorieanalyser
Klinisk biokemi
Måler stoffer i blod og andre kropsvæsker: fx sukker, salte, kolesterol, enzymer og hormoner. Det er de analyser, de fleste kender fra en almindelig blodprøve hos lægen.
Klinisk mikrobiologi
Leder efter bakterier, virus, svampe og parasitter. Metoderne spænder fra klassisk dyrkning på plader til molekylære tests som PCR.
Patologi
Undersøger væv og celler i mikroskop – fx en vævsprøve fra en knude – og bruger i stigende grad digitale billeder og molekylære analyser.
Klinisk immunologi og genetik
Omfatter blandt andet blodtypebestemmelse, analyser af immunforsvaret og undersøgelser af arvemassen.
Centrale begreber: hvor god er en test?
Ingen test er perfekt. For at vurdere en test bruger man nogle faste begreber:
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| Sensitivitet | Hvor stor en andel af de syge, testen faktisk finder. Høj sensitivitet giver få falsk negative. |
| Specificitet | Hvor stor en andel af de raske, testen korrekt frikender. Høj specificitet giver få falsk positive. |
| Positiv prædiktiv værdi | Sandsynligheden for, at man er syg, når testen er positiv. Afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. |
| Referenceinterval | Det område, hvor de fleste raske personers værdier ligger. Et resultat uden for intervallet er ikke automatisk et tegn på sygdom. |
En vigtig pointe: Selv en test med høj specificitet kan give mange falsk positive, hvis man tester mange mennesker for en sjælden sygdom. Derfor bruges tests forskelligt alt efter, om man screener en befolkning eller undersøger en person med symptomer.
Hvor foregår testen?
- Centrallaboratoriet på hospitalet, hvor store mængder prøver analyseres på automatiserede systemer.
- Specialiserede laboratorier, fx til genetik eller sjældne analyser.
- Patientnær analyse – også kaldet point-of-care-test – hvor testen udføres tæt på patienten, fx i lægepraksis eller på en akutmodtagelse.
- Hjemmetests, som man selv udfører, og som kræver omhyggelig brug og fortolkning.
Regler for diagnostiske tests
I EU er udstyr til in vitro-diagnostik reguleret af IVD-forordningen (EU 2017/746), der stiller krav til dokumentation, kvalitet og overvågning af tests, før og efter de kommer på markedet. I Danmark er Lægemiddelstyrelsen myndighed for medicinsk udstyr. Læs mere om godkendelsesprocesser under Forskningens vej.
Læs videre
- Sådan virker en PCR-test
- Biomarkører: kroppens målbare spor
- Point-of-care-test: når laboratoriet flytter ud til patienten
- AI og billeddiagnostik
Indholdet er generel formidling og ikke medicinsk rådgivning. Spørg din læge om dine egne prøvesvar.