Mange faggrupper, én fælles arbejdsplads
Et moderne laboratorium er sjældent kun befolket af forskere i hvide kitler. På et hospitalslaboratorium, i en biotekvirksomhed eller på et universitetsinstitut arbejder flere faggrupper side om side: nogle analyserer patientprøver, nogle udvikler og validerer metoder, nogle passer avancerede instrumenter og data, og andre leder forskningsprojekter. Her får du et overblik over de mest almindelige veje ind i faget.
Oplysningerne er generelle. Optagelseskrav, uddannelsessteder og indhold ændrer sig, så tjek altid de aktuelle oplysninger på UddannelsesGuiden (ug.dk) og hos de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Bioanalytiker
Bioanalytikeren er den faggruppe, de fleste møder, når de får taget en blodprøve. Men arbejdet rækker langt videre end selve prøvetagningen.
Hvad laver en bioanalytiker?
- Udfører og kvalitetssikrer analyser af blod, urin, væv og andre prøver på hospitalernes laboratorier – fx klinisk biokemi, mikrobiologi, patologi, immunologi og blodbank.
- Arbejder med undersøgelser direkte på patienter i nogle specialer, fx inden for klinisk fysiologi og neurofysiologi.
- Driver, kontrollerer og fejlsøger analyseapparater og automatiserede analysesystemer.
- Arbejder i forskning og udvikling på universiteter og i virksomheder inden for diagnostik, medicinal- og biotekindustrien.
Uddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år (210 ECTS-point), som udbydes af flere professionshøjskoler i landet. Den veksler mellem teori og klinisk undervisning på hospitalslaboratorier og kombinerer naturvidenskab – kemi, biokemi, fysiologi, mikrobiologi – med metodeforståelse, kvalitetssikring og patientkontakt. Efter uddannelsen kan man læse videre på en kandidatuddannelse eller tage efter- og videreuddannelse.
Laborant
Laboranten er laboratoriets praktiske specialist i industri og forskning: den, der får forsøgene til at køre, og som sikrer, at analyserne er udført korrekt og dokumenteret.
Hvad laver en laborant?
- Udfører kemiske, biologiske og mikrobiologiske analyser i fx medicinal- og biotekvirksomheder, fødevareindustrien, miljølaboratorier og universiteter.
- Arbejder med kvalitetskontrol af råvarer og færdige produkter.
- Dyrker celler og mikroorganismer, oprenser proteiner eller arbejder med DNA-teknikker i forskningslaboratorier.
- Følger og dokumenterer arbejdet efter kvalitetssystemer som GMP (god fremstillingspraksis) og GLP (god laboratoriepraksis).
Uddannelsen
Laborantuddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse på 2½ år, som udbydes af flere erhvervsakademier. Den kombinerer undervisning og praktisk laboratoriearbejde med en lønnet praktikperiode i en virksomhed eller et forskningsmiljø. Mange laboranter specialiserer sig efterfølgende, og der findes mulighed for at bygge videre, fx med en professionsbachelor.
Bioanalytiker eller laborant – hvad er forskellen?
| Bioanalytiker | Laborant | |
|---|---|---|
| Uddannelsestype | Professionsbachelor | Erhvervsakademiuddannelse |
| Varighed | 3½ år | 2½ år |
| Typisk arbejdsplads | Hospitalslaboratorier, forskning, diagnostikvirksomheder | Industri (pharma, biotek, fødevarer), universiteter, miljølaboratorier |
| Patientkontakt | Ofte | Sjældent |
Grænserne er ikke skarpe. Begge faggrupper arbejder i forskning og i industrien, og opgaverne overlapper ofte.
De akademiske veje
Mange laboratorier har også ansatte med en lang videregående uddannelse:
- Naturvidenskabelige kandidater – fx inden for biokemi, molekylærbiologi, bioteknologi, kemi, farmaci eller human biologi – arbejder med metodeudvikling, forskning og ledelse af projekter.
- Ingeniører – fx inden for bioteknologi, kemi eller medicoteknik – arbejder med processer, instrumenter, automation og produktion.
- Ph.d.'er er typiske i forskningsstillinger på universiteter og i virksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger.
- Læger med speciale i fx klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi eller patologi har det lægefaglige ansvar for mange hospitalslaboratorier.
- Dataspecialister – bioinformatikere, dataloger og statistikere – bliver stadig vigtigere, efterhånden som laboratorierne producerer store mængder data. Læs mere i AI i forskningen.
Kompetencer, der går igen
Uanset uddannelse peger mange laboratoriejobs på de samme kompetencer:
- Omhyggelighed og systematik – små fejl i en analyse kan få store konsekvenser.
- Kvalitetstænkning – dokumentation, kontrolprøver og sporbarhed er en del af hverdagen.
- Teknisk nysgerrighed – instrumenter, software og robotter er en stadig større del af arbejdet. Se Laboratoriet indefra.
- Samarbejde – prøver og data går gennem mange hænder, før et resultat er klar.
Vil du vide mere?
Brug UddannelsesGuiden til at sammenligne uddannelser, adgangskrav og jobmuligheder. Fagforeninger og uddannelsessteder holder ofte åbent hus, hvor man kan se laboratorierne indefra. Og vil du forstå, hvordan arbejdet i laboratoriet hænger sammen med resten af kæden fra forskning til patient, så læs Forskningens vej.