Laboratorier er bygget til at beskytte mennesker og prøver: kraftig ventilation, kølerum, frysere, sterile engangsartikler og instrumenter, der kører døgnet rundt. Det gør dem til nogle af de mest ressourcekrævende bygninger på et universitet eller et hospital. I de senere år er "grønne laboratorier" blevet et tema i både forskning, sundhedsvæsen og industri.
Hvor kommer aftrykket fra?
Ventilation og stinkskabe
Laboratorier skal ofte have et højt luftskifte af sikkerhedshensyn, og luften må ikke genbruges, hvis der arbejdes med farlige stoffer. Stinkskabe – sugeskabe, der fjerner dampe – trækker store mængder opvarmet eller kølet luft ud af bygningen. Ventilation er derfor typisk en af de største energiposter.
Frysere og køl
Ultrafrysere ved −80 °C bruger meget strøm og afgiver varme, som rummet så skal køles for. Mange laboratorier har frysere fyldt med prøver, ingen længere ved, hvem ejer.
Instrumenter
Analyseapparater, inkubatorer, centrifuger og computere står ofte tændt hele tiden – nogle gange med god grund, andre gange af vane.
Engangsplast
Pipettespidser, handsker, rør og plader er ofte engangsprodukter, fordi genbrug kan give forurening og fejl. Det giver store mængder affald, som ofte skal håndteres som risikoaffald.
Vand og kemikalier
Rensning af vand, opvask, kølevand til visse apparater og bortskaffelse af kemikalier bidrager også.
Konkrete greb
Mange forbedringer kræver ikke nye bygninger, men vaner og systematik:
Luk stinkskabet
Et stinkskab med variabel luftmængde bruger mindre energi, når lugen er lukket. Kampagner, hvor forskerne mindes om at lukke lugen, er et klassisk og billigt tiltag.
Overvej −70 °C i stedet for −80 °C
Mange laboratorier har undersøgt at hæve temperaturen i ultrafrysere fra −80 °C til −70 °C. For mange typer prøver anses det for forsvarligt, og det kan reducere energiforbruget mærkbart. Det skal dog vurderes for den enkelte prøvetype, og nogle materialer kræver lavere temperaturer.
Ryd op i fryserne
Regelmæssig gennemgang, afrimning og fælles registre over prøver betyder færre frysere og mindre spild.
Sluk og planlæg
Timere på apparater, fælles bookingsystemer og deling af udstyr mellem grupper kan reducere antallet af instrumenter, der står og kører uden at blive brugt.
Gentænk forbrugsvarer
- Vælg genbrugeligt glas, hvor det er forsvarligt.
- Køb pipettespidser i refill-systemer frem for nye bokse.
- Undersøg leverandørers returordninger for emballage og plast.
- Reducér reaktionsvolumener, når metoden tillader det.
Grønnere kemi
Ved at erstatte farlige opløsningsmidler med mindre skadelige alternativer og reducere mængderne kan man både mindske miljøbelastningen og forbedre arbejdsmiljøet.
Certificering og rammeværk
Flere programmer hjælper laboratorier med at arbejde systematisk:
- My Green Lab er en international nonprofitorganisation med en certificering, som mange laboratorier i både forskning og industri bruger.
- LEAF (Laboratory Efficiency Assessment Framework), udviklet ved University College London, er et rammeværk, som mange universiteter bruger til at vurdere og forbedre laboratoriers ressourceforbrug.
Flere danske universiteter og virksomheder har grønne laboratorienetværk eller deltager i sådanne programmer.
Automation og digitalisering kan hjælpe – og belaste
Laboratorieautomation kan reducere fejl og dermed gentagne analyser, og mindre reaktionsvolumener sparer reagenser. Men robotter bruger strøm og ofte flere engangsspidser. Det samme gælder datacentre til AI i forskningen. Bæredygtighed skal derfor tænkes ind fra start, når nyt udstyr vælges.
Kvalitet og sikkerhed kommer først
Grønne tiltag må aldrig gå ud over sikkerhed eller kvalitet. Et stinkskab skal stadig beskytte brugeren, og en patientprøve skal stadig opbevares korrekt. Den gode nyhed er, at mange tiltag – oprydning, bedre planlægning, deling af udstyr – forbedrer både miljø, økonomi og arbejdsgange på én gang. Læs mere om kvalitetssikring i Laboratoriet indefra.
Hvem kan gøre noget?
- Den enkelte medarbejder: lukke stinkskabet, slukke apparater, sortere affald.
- Forskningsgruppen: dele udstyr, rydde op i frysere, vælge metoder med mindre forbrug.
- Institutionen: investere i energieffektiv ventilation, målere og grønne indkøbskrav.
- Fonde og myndigheder: stille krav og finansiere forbedringer.
Opsummering
Laboratoriets miljøaftryk kommer især fra ventilation, køling, instrumenter og engangsartikler. Der findes velafprøvede greb, som mange laboratorier allerede bruger, og de fleste kræver mere systematik end store investeringer. Det er et område, hvor forskningen kan gå forrest med de løsninger, den selv efterlyser i resten af samfundet.