Det meste forskning er betalt af offentlige midler eller fonde. Alligevel har resultaterne længe ligget bag betalingsmure hos tidsskrifter, og de data, resultaterne bygger på, har ofte været svære at få adgang til. Open science – åben videnskab – er en samlebetegnelse for bestræbelserne på at ændre det.
Hvad dækker open science over?
Open science er ikke én regel, men en række praksisser:
- Open access: Videnskabelige artikler er gratis tilgængelige for alle.
- Åbne data: De data, forskningen bygger på, deles, så andre kan efterprøve og genbruge dem.
- Åben kode og metoder: Analyseprogrammer og detaljerede protokoller offentliggøres.
- Preprints: Forskere lægger manuskripter frem, før de er fagfællebedømt.
- Præregistrering: Hypoteser og analyseplan registreres, før forsøget gennemføres.
- Borgervidenskab: Borgere deltager i dataindsamling og forskningsprojekter.
Open access: fri adgang til artiklerne
Der findes flere modeller for open access. Groft sagt:
- Guld open access: Artiklen udgives frit tilgængeligt i tidsskriftet, ofte mod et publiceringsgebyr betalt af forfatterne eller deres institution.
- Grøn open access: Forfatteren lægger en version af artiklen i et åbent arkiv, fx på universitetets hjemmeside.
- Diamant open access: Hverken læser eller forfatter betaler; tidsskriftet drives af fx universiteter eller fagforeninger.
I 2018 lancerede en gruppe europæiske forskningsfinansierende organisationer Plan S, der kræver, at forskning finansieret af dem udgives med open access. Danmark vedtog samme år en national strategi for open access med et mål om fri adgang til alle fagfællebedømte artikler fra danske forskningsinstitutioner i 2025. Mange danske fonde og EU's forskningsprogrammer stiller også krav om open access.
FAIR-data
I 2016 blev de såkaldte FAIR-principper formuleret. De siger, at forskningsdata skal være:
- Findable – til at finde, fx med faste identifikatorer og gode beskrivelser
- Accessible – tilgængelige under klare betingelser
- Interoperable – i formater, der kan kombineres med andre data
- Reusable – genbrugelige, med dokumentation og licens
FAIR betyder ikke nødvendigvis, at alle data er frit tilgængelige. Følsomme data om personer kan godt være FAIR, hvis det er klart beskrevet, hvordan og på hvilke betingelser forskere kan få adgang.
Hvorfor er det vigtigt?
Troværdighed
Inden for flere fagområder har man diskuteret en reproducerbarhedskrise: Resultater, som andre forskere ikke kan gentage. Når data, kode og analyseplaner er åbne, bliver det lettere at opdage fejl og at skelne robuste resultater fra tilfældige fund.
Hastighed
Under covid-19-pandemien blev genetiske sekvenser, preprints og data delt i et tempo, der var uset før. Det var med til at fremskynde udviklingen af tests og vacciner.
Genbrug og AI
Store, velbeskrevne datasæt kan genbruges til nye spørgsmål. Et kendt eksempel er den åbne database over proteinstrukturer, Protein Data Bank, som var en forudsætning for, at AI-modeller kunne lære at forudsige proteiners struktur. Læs mere i AI i forskningen.
Demokrati
Når offentligheden har betalt for forskningen, er der et stærkt argument for, at offentligheden også skal kunne læse den – herunder journalister, patienter, lærere og små virksomheder uden adgang til dyre abonnementer.
Dilemmaerne
Open science rejser også en række svære spørgsmål:
- Persondata: Sundhedsdata kan ikke bare deles frit. Databeskyttelsesreglerne kræver sikre løsninger og klare formål.
- Kommercielle hensyn: Virksomheder og universiteter kan have behov for at beskytte opfindelser med patenter, før resultater offentliggøres. Se Forskningens vej.
- Gebyrer: Publiceringsgebyrer kan blive en barriere for forskere med få midler og flytte udgifterne i stedet for at reducere dem.
- Kvalitet: Preprints er ikke fagfællebedømte og kan indeholde fejl. De skal læses med forsigtighed – også af journalister.
- Tid og ressourcer: Det kræver arbejde at dokumentere og dele data ordentligt, og det har ikke altid været meriterende for forskerne.
Hvad betyder det for laboratoriet?
For laboratoriet betyder open science i praksis bedre datahåndtering: elektroniske laboratoriejournaler, standardiserede metadata, versionsstyring af analysekode og planer for, hvordan data opbevares og deles. Det hænger tæt sammen med laboratorieautomation, hvor data i forvejen registreres digitalt.
Sådan læser du en preprint
- Tjek, om artiklen senere er udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift.
- Se på studiets størrelse og design.
- Læs forfatternes egne forbehold.
- Vær ekstra varsom med overskrifter, der lover gennembrud.
Opsummering
Open science handler om at gøre forskningen mere tilgængelig, gennemsigtig og genbrugelig. Bevægelsen har allerede ændret, hvordan mange forskere publicerer og deler data, men den kræver balance mellem åbenhed, privatliv og kommercielle hensyn. For læseren betyder den først og fremmest, at det er blevet lettere at gå direkte til kilden.